Søg i denne blog

onsdag den 11. april 2012

Livet er skønt hernede!

I starten af april var jeg så heldig at besøge et af de smukkeste steder jeg har set i Kina. So far. Byen hedder Yangshou og ligger 8timer i bus fra min egen by. Jonas, Vegard og jeg tog sovebussen lørdag aften, og ankom midt om natten ude i ingenting. Så vi beslutter os for, at tage med en mand tilbage til hans hostel. Det skal lige siges, at en natbus i Kina på ingen måde ligner en natbus i Europa. Vi havde hver købt en billet til en seng i bussen, og da vi kom ind i bussen var den næsten helt fyldt op. Der var dog lige tre senge tilbage. Men i løbet af de 8 timer blev bussen fyldt mere og mere op, og da der ikke var flere pladser efter vi stod på bussen, blev resten nødt til at sidde på gulvet. Så i de små gange mellem sengene sad der lange rækker af kinesere på hug. I mange mange timer. Det var ret forfærdeligt at se på, men sådan foregår det åbenbart her. De skal bare tjene så mange penge som muligt. Men som sagt så tog vi på hostel midt om natten. Vi fik et værelse og var helt parat til at sove. Busturen var ikke ligefrem en god mulighed for at få en god nattesøvn. Men manden var helt besluttet på at sælge os en tur rundt i området dagen efter. Så vi fik ham pruttet ned på en fornuftig pris, og vi fik lov til at sove.

Næste morgen fik vi hver en cykel og vi kørte ud af byen og videre ud i naturen. Det er noget af det smukkeste jeg har set. Hele byen er omringet af bjerge, så klokken ni om morgenen var det super smukt. Og varmt. Vi cyklede langs floden og gennem små landsbyer. Vi stoppede op ved en appelsinmark, og kom til at stjæle nogle appelsiner. De bedste jeg har smagt længe. Helt friske direkte fra træet. Derefter spiste vi morgenmad hele nede ved floden, hvor vores søde guide på motorcykel havde hentet lidt mad til os. Ude på floden sejlede folk forbi på tømmerflåder, og der var endda et lille spisested ude midt i det hele. Det var fantastisk. Efter morgenmaden cyklede vi videre et godt stykke tid gennem bjergene. Vi stillede cyklerne ved et opholdssted og blev kørt i en lille bus ud til et bjerg med mudderbad og hotspring. Koldt mudderbad dybt inde i bjerget og derefter et bad i en brandvarm kilde. Det var vildt lækkert. Men til gengæld havde vi alle mudder bag ørene flere dage efter næsten. Derefter besteg vi et meget højt bjerg kaldet Moon Hill. Vi kravlede hele vejen op på toppen. Smuk smuk udsigt ud over hele området.    

Dagen efter ankom flere fra programmet til Yangshou, og vi besluttede at leje en kajak hver og sejle på floden. Vi sejlede i omkring fire timer gennem det smukkeste landskab. Det var hårdt for armene, men det var bestemt det værd. Bare ligge i kajakken og kigge op på himlen og drømme sig væk. Det er lige mig.

Om aftenen var vi ude og spise indisk mad. Det bedste og eneste vi alle kunne tænke på efter en lang dag på floden. Derefter tog vi videre i byen og på KTV selvfølgelig. Det er en kinesisk tradition når man går i byen hernede. Så selvfølgelig gør vi det også. Super super super sjovt. Vi købte et rum for os selv – 12 personer, og derefter kunne vi skråle i tre gode timer. En vældig finurlig tradition, som vi burde have mere af i Danmark. Dog er jeg ikke sikker på at det ville fungere ligeså godt som her.

Den sidste dag for mig i Yangshou lejede Jonas, Vegard og jeg igen cykler. Denne gang uden en guide. Vi cyklede forbi en meget større appelsinmark end sidst, og stoppede op og fyldte tasken. Derefter fandt vi et sted ved floden, hoppede i vandet og svømmede ud på en tømmerflåde. Vi spiste appelsiner og slappede af i solen et godt stykke tid. Vandet var frisk og varmt. Det var rart at være væk fra storbyen og all den dårlig luft.

Om aftenen tog jeg natbussen til Guangzhou. Jeg ankom om morgenen, hvorefter jeg ventede på at mine forældre skulle ankomme med toget fra Beijing. Jeg stod selvfølgelig på den forkerte togstation, så jeg måtte tage metroen til den rigtige. Men endelig fandt vi hinanden, og tog metroen mod min by Foshan. Helt fantastisk at se dem igen. Jeg går ikke rundt og har hjemve, men når jeg så endelig ser dem igen kan jeg godt mærke, at jeg er langt væk hjemmefra. Men jeg nyder at få besøg. Vi havde nogle utrolig dejlige dage. De første dage så de min by og min skole. Mine elever var meget begejstrede for dem, og det var lærerne bestemt også. De blev alle ved med at sige:” wow, your parents look so young.” Det havde vi meget sjov med.

Om fredagen tog vi en taxa ind til Guangzhou igen, hvor vi fik et værelse på et hotel på øen Shamian Island. En lille ø fra kolonitiden med fantastiske bygninger fra dengang. Det er en helt vidunderlig ø med smuk arkitektur. Det var helt vildt dejligt at kunne se byen på fastlandet og derefter kunne drage ud på den smukke ø, hvor der på ingen måde er nogen larm. Lige på den anden side af øen ligger et kæmpe marked med alle former for mad. Både helt frisk kød, slagtet for øjnene af os, (jeg har en vidunderlig video af en ældre dame som trækker skindet af en levende frø, hvor efter hun tager den næste og fortsætter.) og friske grønsager og frugt. Rigtig lækkert. Der er også uendelig mange boder med tørret mad – krydderier, te, urter, bær og tørret små dyr. Slanger, frøer, insekter, søheste og meget meget andet.  Så hvis man er frisk på en tørret frø på pind, så er det bare at gå i krig.

Vi besøgte også The Mausoleum of the Nanyue King, som var en tilfældig udgravning af en gammel konge. Han var tilsyneladende død af en sygdom, og derefter blevet begravet sammen med 15 andre. Hans tjenere og elskerinder. Vi så hans grav og alle de skatte han var blevet begravet med. Utrolig spændende, dog helt vildt skuffende, da hans lig ikke var til stede mere. 

Dagen efter var vi i zoo, som var helt vidunderligt. Ligesom at være en lille pige igen. Egentlig var jeg ret skeptisk over en kinesisk zoo, da dyrenes forhold ikke siges at være de bedste. Men jeg var positivt overrasket, bortset far kattedyrene, som overhovedet ikke havde noget plads. Men pandaerne og den hvide tiger reddede min dag :D

Så alt i alt nogle fantastiske dage med min dejlige mor og Jens. Og tak for al den mad. Jeg har ikke spist så meget siden jeg forlod Danmark!

lørdag den 24. marts 2012

Underlige men fantastisk Kina

I sidste uge var Adina og jeg ude at spise på et af de lokale spisesteder. Vi faldt i snak med en af mændende, som viste sig at være god til engelsk, men ikke god nok ifølge ham. Han var meget interesseret i at lære mere engelsk, så han spurgte om vi ville lære ham det. Vi sagde selvfølgelig ja med det samme. Det er ligeså meget en oplevelse for ham som for os. Vi udvekselede numre og emails, og han betalte vores middag. Hans eget forslag. Det kunne vi selvfølgelig heller ikke sige nej til.
Så for 10 min siden ringede han, og inviterede os ud på middag i morgen aften. Så i morgen aften skal vi spise middag med ham, og snakke en masse engelsk, så han kan lære sproget bedre. han har fortalt at han er buissness mand med buissness i Tyskland, så han vil meget gerne blive bedre til at kommunikere med dem. Jeg forslog ham også at lære en smule tysk, når Tyskland nu er han hovedmål, og han var dybt chokeret ovet at to unge piger både kunne snakke tysk og engelsk. Men det var han meget interesseret i. Så det bliver spændende at undervise en anden aldersgruppe.

Også en af lærerne i kindergarden er interesseret i at lære tysk. Hun prøver at lære det selv ud fra en bog, men siger at det er meget svært. Så jeg har fortalt hende, at jeg godt kan snakke tysk, og at jeg meget gerne vil hjælpe hende. Det blev hun utrolig glad for, og har inviteret mig på middag i hendes hjem for at snakke om det. Man får meget hurtigt kontakter hvis man vil det, og de er alle så søde.

I vores fitness er der mest kinesere, men de er virkelig hjælpsomme. måske endda lidt for søde. de har givet vores telefonnumre til lidt for mange. Jeg har fået smser fra fyre, som skriver: "Hallo, I hope you dont mind. I got your number from the gym. I saw you yesterday. how are you?" I ved ikke hvem pokker du er, men jeg har det fint. det er så underligt at de bare skriver på den måde. så kunne de jo i det mindste komme over og sige hej. men ja sådan foregår det åbenbart her. og de er meget glade for at ringe og snakke. også selvom jeg ikke aner hvem de er.  

ekstra penge (:

Adina og jeg blev vældig lækkersultne og tørstige her til aften, så efter vores vidunderlige hjemmelavede mad og vin, gik vi en tur ud i byen. Blot efter 10 min blev vi stoppet af en kinesisk dame, som viste sig at være engelsklærer på en anden skole i nærheden  af vores egen. Hun havde hørt om os, og ville invitere os over til hendes skole - for at undervise hendes elever. Det var helt vanvittigt, men der er ikke mange vestlige i denne by, så det må være derfir hun vidste hvem vi var. Men ja, nu skal vi undervise på hendes skole også. Det er dejligt at vi kan tjene ekstra så nemt. Jeg ved allerede nu, at jeg slet ikke er færdig med at rejse, så jeg skal bare arbejde så meget jeg kan, for derefter at kunne rejse. Der er så mange steder jeg har lyst til at opleve hernede, så det gælder om at slå til, når muligheden er der.

En kulturel dag i Foshan, hvor jeg bor.

Nyt fra syden!

I mine 3.grades and 4.grades arbejder vi med adjectives, nouns, prepositions and verbs. I de ældre classes handler det meget om det visuelle og derefter pronunciation og spelling. Mine elever er rigtig gode til at huske og lære ord udenad. Men sådan foregår det meget i Kina. Her skal de kunne tingene udenad, i stedet for at skrive alt ned, som jeg gjorde i folkeskolen. Derfor er det også nemt at lære dem nye ord. Og de fleste af eleverne vil rigtig gerne lære engelsk, så det gør det jo kun nemmere. Ofte når jeg møder eleverne udenfor klassen, vil de meget gerne snakke engelsk, og vise mig hvad de har lært. Det er fantastisk. Selvom jeg kun har været her en lille måned, kan jeg tydeligt mærke forskel. De tør at snakke og diskutere mere, og de tør vise mig hvad de kan. Vi er selvfølgelig også blevet tættere, så det gør jo også en forskel. Jeg skal have dem alle op til eksamen til sommer, så der vil jeg helt sikkert kunne mærke hvem der har hørt efter, og hvem der ikke har. Det bliver sindssygt spændende. Gad vide om jeg skal være den grusomme strenge lærer, som kun giver lorte karakterer (:
I mine kindergarden classes arbejder vi med kroppen, ansigtet og ansigtsudtryk. De lærer alle udtryk på engelsk, og så tager jeg billeder af det. De elsker at se sig selv på photos, så det kommer jeg nok til at bruge en del. Jeg synger også rigtig mange engelske sange med dem. Lige nu lærer de ”Head, shoulder, knees and toes”. Den er de tosset med. Generelt er mine kindergarden students virkelig søde og med på det hele. De kan ikke snakke sammenhængende engelsk, men jeg lærer dem enkelte sætninger. Der går ofte en eller to lessons med den samme sætning. Bare drill og drill, så lærer de det hurtigt. De elsker at vise mig hvad de kan. Hver gang jeg spørger eleverne om noget, tager de alle hånden i vejret og siger: ”I can, I can” eller ”choose me, choose me”. Det er fedt når alle eleverne i klassen deltager, og når jeg virkelig føler at jeg lærer dem noget. Så er det sku sjovt!

De kinesiske engelsklærere på skolen er ét stort spørgsmålstegn. De snakker så elendigt engelsk, og både udtalelse og stavning er helt gal. De underviser i engelsk i alle klasserne, som jeg også underviser i. Det vil sige at mine elever både har engelsk med mig og med en kineser. Det gør dem virkelig kun mere forvirret end de er i forvejen. I dette tilfælde burde de ansætte flere engelsksprogede unge mennesker, og selv kun fokusere på det kinesiske. Mine elever har rigtig mange udtalefejl, selvfølgelig skal de lære det hele, men det hjælper bestemt ikke, at en kinesisk lærer retter/lærer eleverne forkert engelsk. Selv alle skilte og hjælpeord som hænger rundt på skolen er forkert stavet eller forkert ordstilling. Det er lidt som om, at de bare har brugt google translate til at oversætte. Så ja, det er noget vi arbejder på lige pt.

For et par dage siden havde skolen åbent hus, hvor andre lærer fra skoler rundt om i byen kunne besøge os. Det viser sig, at min skole er den bedst udviklede engelsksprogede skole i hele området. Nå, men på denne dag skulle Alyson, Adina og jeg være skolen ansigt/pokal. Det giver kredit til skolen at have engelsktalende udlændinge på skolen. Vi får bogstaveligtalt skolen til at se bedre ud (;  I løbet af dagen blev vi bedt om at deltage ved møder, observere forskellige klasser og give hånd til vigtige personer. Vi fik VIP pladser ved alle arrangementer, og fik tilbudt vand, hvor alle de andre selv skulle sørge for det. Det var ret underligt, men meget sjovt. Det handler alt sammen om at vise ansigt.

Noget andet underligt, eller i hvert fald meget anderledes fra den danske kultur, er hvor meget de går op i deres helligdage. I går var det Womansday, og derfor fik alle kvindelige lærer, inklusiv mig, en dejlig stor pengeseddel foræret af skolen. Endnu en underlig men dejlig tradition.
Vi får i det hele meget af skolen. Hver dag får vi brød/kage serveret på kontoret, samt frugt. Alt materiale vi har brug for, kan de finde til os eller skaffe hjem. De gør alt hvad vi beder om, og virker overraskende villige til at hjælpe os med alt. Så det fungerer jo fint. Tror de er rigtig glade for at have os her. Det virker i hvert fald sådan.

tirsdag den 21. februar 2012

Min hverdag i Foshan

Dette er min hverdag på Nanguang International School

07.15: Jeg står op – spiser morgenmad i lejligheden.
07.45: Jeg modtager eleverne ved hovedindgangen. Da det er en meget meget velhavende privatskole, bliver alle elever kørt lige til døren af deres forældre. I meget store dyre biler. Jeg skal stå klar til at åbne bildøren for eleven, og byde han/hun velkommen til en ny inspirerende og lærerig dag på skolen.
08.00: Kontortid. Vi har alle hvert vores kontor, hvor vi forbereder vores timer. Jeg forbereder til en uge af gangen, så kontortid er også ”slappe-af-tid”, hvis jeg ikke har noget at lave.
09.00-09.25: Min første lesson begynder. Om formiddagen har jeg kindergarden og om eftermiddagen har jeg primary.
09.35-10.00: Min anden kindergarden klasse.
10.05-10.25: Kontortid.
10.30-10.55: Min sidste kindergarden klasse. Jeg har de samme tre kindergarden klasser hver dag, så jeg ser de samme elever hver dag. Det gør det lidt nemmere at holde styr på navne og hvor gode de forskellige klasser er. Der er stor forskel på de forskellige klasser, selvom det er samme grade. Jeg har kun kindergarden second grade = K2A, K2B og K2C.
10.55-11.20: Kontortid.
11.20-11.50: Her begynder min første primary klasse P3D. Primary er sjovere at undervise, da jeg kan snakke med dem, og da de faktisk kan holde en samtale kørende. Kindergarden er stadig kun i gang med at lære farver, former, tal og bogstaver. Men jeg skal nok lære dem en masse (:
11.50-14.30: Frokostpause. Her spiser vi i kantinen. Ofte går Adina og jeg op i lejligheden, og bruger tiden på at se film og sove. Det er ved at blive en daglig rutine, men så er vi til gengæld også utrolig friske bagefter.
14.30-15.10: Så begynder undervisningen igen. Her har jeg min anden primary klasse P3B. I hvert klasselokale er der projektor og computer, så undervisningen fungerer så fint og nemt. Det er virkelig dejligt.   
15.10-15.40: pause igen. Der er sindssygt mange pauser i løbet af dagen, og timerne er slet ikke lange nok til det jeg vil undervise, så meget af det bliver delt over flere dage.
15.40-16.20: Primary klasse P4B. Den ældste årgang jeg har. Super skønne elever.  
16.30-17.00: Primary klasse igen P4A.
17.00-18.00: Efter kl.17 har vi egentlig fri, men vi bliver ofte på kontoret for at forberede eller bare chille. 
18.00-18.40: Aftensmad i kantinen. 
Resten af aftenen går bare med hygge. Enten tager vi ud og shopper, oplever byen, handler ind til mad (Vi laver mad i lejligheden, hvis vi ikke bryder os om maden i kantinen. Som f.eks. de utrolig lækre kyllingefødder med hår og negle) ellers træner vi i fitnesscenteret. Hvis vi er udmattede ser vi film. Vi fandt en DVD forhandler den anden dag, og vi købte et godt forråd. Bare lige for at vise jer hvor utrolig billigt det er:  
Desperate Housewifes season 6
Desperate Housewifes season 7
Vampire Diary season 1
Vampire Diary season 2
+ to helt nye film.   = alt I alt: 110RMB, som svarer til ca. 90 danske kroner. Så kan man altså ikke få det billigere. Jeg nyder virkelig livet hernede.

Om fredagen drager Adina og jeg ud til en ny by. Vi er omkring 25 mennesker i dette område, men vi bor i hver vores by. Derfor har vi aftalt at besøge alle i løbet af det halve år – nok også flere gange. Der er omkring to timer i bus rundt til de forskellige byer – og det koster omkring 38 RMB hver vej. Super billigt. Når vi ankommer til byen fredag aften, booker vi alle sammen et hotelværelse. Sidste weekend bookede vi omkring 5 værelser til 155RMB pr. nat. og så gælder det om at møde det kinesiske natteliv. Det er så fedt at mødes med de andre i weekenden, og høre om deres oplevelser på skolerne.

Alt i alt så er livet i det sydlige Kina helt fantastisk.  

Min adresse, hvis nogen er interesseret:

Nanguang International School No. 26
Haisan Road
Guicheng District, Nanhai City
Guangdang, 528200
China

And my phone number is: 008613431684270 (: 

 


tirsdag den 14. februar 2012

Nyt fra Kina

Nu er det vidst ved at være på tide, at jeg skriver til alle jer derhjemme. Den sidste uge har været vildt hektisk, men også helt fantastisk. Vi rejste alle fra Beijing den 10. og blev splittet ud på skoler rundt om i hele Kina. Det var en virkelig trist oplevelse, da vi alle er blevet så tætte efter den seneste måned. TTC holdte afskedsmiddag for os torsdag aften – med taler, billeder og underholdning. Og derefter tog vi alle ud i Beijings natteliv, for at fejre vores afsked en gang for alle. Nogle skulle allerede af sted kl. 04.00 om natten, så der mødtes vi i lobbyen og sagde farvel. Jeg tog af sted kl. 9.30 med bus til et andet university i Beijing, hvor vi blev mødt af andre unge fra programmet. Derefter gik turen til stationen og en meget lang togtur ventede os. 23 timer i tog. Men det føltes ikke som lang tid.

Jeg er kommet til det sydlige Kina – kun en time fra Hongkong. Det er virkelig lækkert. Jeg var blevet godt træt af den enorme kulde i Beijing, så at blive mødt med næsten 20 graders varme i februar måned er jo helt fantastisk. Jeg er blevet ansat på en international skole med primary og kindergarden. Skolen er så flot og moderne. Vi blev mødt på stationen af vores kontaktperson. 23-årige Emma. En ung kinesisk engelsklærer på skolen. Hun viste os rundt i byen lige med det samme. Jeg bor midt i centrum!! Og der er alt hvad jeg behøver her. Jeg glæder mig sådan til at vise den frem til de folk som besøger mig. Jeg elsker allerede det her sted. Lige ved siden af skolen ligger en kæmpe park med en gennemgående sø. Her dyrker folk yoga og løber. Den er så smuk. På den anden side af skolen ligger et stort træningscenter med udendørs tennisbaner og svømmehal. Så nu er der vidst ikke noget der kan holde mig tilbage fra at træne (: Der kører busser over det hele, og det er super nemt og billigt at bruge dem. Der er selvfølgelig også store shoppingcentrer, spisesteder og supermarkeder lige i nærheden. Det kan simpelthen ikke blive bedre. Det er også en ret flot by. Den er ren og nyistandsat. Er ret positivt overrasket.

Mor, for resten, jeg har fundet vores massagested! Adina og jeg var der den anden dag, og vi blev behandlet som dronninger. Det var kl. 22.00 om aftenen, de havde egentlig lukket da vi kom, men så åbnede de stedet igen og bød os velkommen. Vi fik VIP lokalet, fik et bad inden og et glas the. Vi lå ved siden af hinanden på hver sin briks, og kunne bare ligge og hyggesnakke i halvanden time. Så lang tid fik vi massage. Full body massage for kun 200RMB. Det var vidunderligt.

Jeg bor sammen med Adina, men tidligere roomie fra Beijing. Vi har fået hver vores lille lejlighed ved siden af hinanden, men vi bor stort set sammen i den ene af lejlighederne. Det er helt perfekt. Vi har været ude at købe ind så vi selv kan lave maden, for når de serverer friske rå kyllingefødder direkte cuttet af kyllingen, med en stor portion ris til, så trækker vi os tilbage og kokkererer maden selv. Det er ellers noget af det bedste unge piger kan spise hernede, har Emma fortalt os. Det giver sund hud. Ja ja, men det er også fuldstændig klamt og det smager ikke engang godt. Men maden kan også være spiselig i kantinen. Det er nok det eneste ved hele denne tur jeg indtil videre kan sætte en finger på. På den anden side, så er det en del af den kinesiske kultur, så det hører bare med at spise noget underligt engang imellem.

Hver dag har jeg syv forskellige klasser – både primary og kindergarden. Så det betyder planlægning til syv forskellige klasser hver dag. Jeg har flere klasser på samme level, så dem giver jeg ofte noget af det sammen – dog med lidt ændringer. Eller kører det meget på impro. Vi skal nemlig ikke aflevere en detaljeret lessonplan for hver dag, dog en overordnet lessonplan i slutningen af året. Det er super fedt at undervise. Det er jeg virkelig glad for. Og eleverne kan meget mere end jeg havde forventet. Det er dog fedest at have de ældste elever. Dem kan jeg kommunikere ordentligt med, og faktisk holde en samtale kørende. Vi har observeret en del klasser, for at finde ud af hvordan de kinesiske engelsklærer kører en time, og de bruger utrolig meget sange og powerpoint, og ellers skal vi bare bruge en masse drill og model. Når vi ikke har time, har vi fået hver vores kontor, hvor vi kan forberede de næste timer. Der er alle de materialer vi behøver, så det handler bare om at være kreativ. Indtil videre går det helt som det skal.